Hvad er bedre end pesto? Det kan blive til den nemmeste aftensmad med lidt pasta og cherrytomater, det er super super lækkert på lidt hjemmebagt brød med avocado eller det kan bruges som nem pålæg bare som sig selv.
Mange købepestoer er bare med hvidløg, og det duer ikke (i hvert fald ikke for mig). Derudover er der som regel også parmesan i købepestoer, og det undgår jeg også.
Men men, så er det jo fantastisk, at det er så utrolig nemt at lave en lækker pesto uden hvidløg og uden parmesan.
Her får du en hurtig grundopskrift, som du kan variere i det uendelige.
Du kan eventuelt tilføje:
- stødt spidskommen
- fennikelfrø
- hasselnødder (eller andre nødder)
- frisk koriander
- oliven
- peanuts
Eller andet, du lige kan finde på – der er fri leg!
Så nu skal vi til det:
Ingredienser:
- Et skvæt hvidløgsolie
- En håndfuld frisk, bredbladet persille
- En håndfuld frisk basilikum
- En håndfuld mandler
- Citronsaft
- Salt
Fremgangsmåde:
Start med at give mandlerne en tur i blenderen, så de er nemmere at få blendet sammen med resten.
Bland så resten sammen og blend.
Smag til – mangler den mere olie, salt eller citronsaft?
Hvis du vil bruge den til pasta, skal den måske være tynd i konsistensen. Tilsæt da mere olie. Hvis du hellere vil bruge den som spread på et lækkert stykke brød eller dip til grøntsager, skal den være mere fast i konsistensen.
Opbevar i køleskabet – hos os har den holdt fint i 2 uger.
Mums!