GRØN SMOOTHIEBOWL

Grøn smoothiebowl - low FODMAP opskrifter

Advarsel: Denne her smoothiebowl er sund – mega sund! Jeg besluttede mig for at prøve noget nyt i stedet for min sædvanlige jordbær smoothiebowl,, som jeg så opgraderede til sund dessert om aftenen.

Jeg var blevet inspireret af et smukt billede fra The Minimalist Baker, og fandt alle de grønneste ingredienser frem, jeg kunne finde i køleskabet.

Hvis man ikke tåler avocado så godt, bliver denne her smoothie godt nok en udfordring. Så hvis du er i den indledende fase af din low FODMAP-diæt, så skal du måske være forsigtig med mængden af avocado.

Men ellers er den jo super simpel og nem at lave – du skal bare bruge avocado, frisk grønkål, babyspinat og ingefær, og så er du kørende. Og en blender er selvfølgelig også en nødvendighed, men det er jo ikke den helt store nyhed indenfor smoothies.

Så kom godt i gang:

Ingredienser:

  • 1/2 avocado
  • 1 håndfuld frisk grønkål
  • Et par håndfulde frisk babyspinat
  • Ca. 2 cm. frisk ingefær eller mere, hvis du er ligeså glad for det, som jeg er
  • En sjat mandelmælk
  • Evt. ahornsirup, hvis du godt kan lide den sød

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne.

Start med kun at putte en smule mandelmælk i, for når du laver smoothiebowl skal den jo helst være lidt tyk.

Smag til med mere mandelmælk, ingefær eller ahornsirup.

Pynt med frisk frugt, muesli eller hakkede nødder og spis.

Mums!


PRØV OGSÅ
JORDBÆR SMOOTHIEBOWL
GULERODSBOLLER
AMERIKANSKE PANDEKAGER
RABARBERSAFT