GAI PAD KHING KYLLING

Gai Pad Khing Kylling - low FODMAP opskrift

Ingredienser:

  • 250 gr. økologisk kyllingebryst
  • Hvidløgsolie til stegning
  • 2 spsk. fiskesovs
  • 2 spsk. østerssovs
  • 150 gr. friskrevet ingefær
  • 1 bundt forårsløg (kun den grønne del)

Fremgangsmåde:

Start med at skrælle ingefæren, og rive den fint. Læg den i en skål for sig. Hvis den skal stå lidt og vente på de andre ingredienser, kan det være en god idé at tilsætte lidt vand og en smule salt.

Skær kyllingbrystet i mindre stykker og læg det i en lille skål.

Hak den grønne del af forårsløget fint og læg også i en skål for sig.

Varm en god mængde hvidløgsolie i en pande, eller wok, hvis du har sådan en. Når olien er varm, tilsættes kyllingbrystet.

Når kyllingbrystet har stegt i et par minutter, tilsættes fiskesovs og ingefær.

Efter yderligere et par minutter tilsættes østerssovs og forårsløg.

Det hele skal ende med en lidt klistret konsistens, der klæber til kyllingen.

Servér med grove ris og eventuelt min asiatisk inspirerede spidskålssalat.

Mums!


PRØV OGSÅ
TACOS MED OKSEKØD OG BLØDE TACOSKALLER
KUNG PAO CHICKEN
GLUTENFRI NAAN
KOLDE FORÅRSRULLER MED PEANUTDIP